Så kom sneen:0) Nogle klapper i hænderne, andre siger for pokker da også!!! Vi skal ud og lege i sneen på sådan en stille søndag:0)
Vi har desværre ikke lige kunnet klappe af John den sidste uge. Ej heller klappet ham på skulderen eller hovedet - det har simpelhen gjort for ondt. I søndags, sidste uge, styrtede han på sin vanlige cykeltur og måtte en tur med udrykning og syes lidt i ansigtet. John er ok men ikke helt i god nok stand til at være så meget i butikken - han styrer os andre ovenfra som marionetdukker.
I "de økologiske uger" er vi nået til næst sidste uge, og denne gang er det lækker nøddeblandning. Hvis du har ris eller ro til "de økologiske uge" (som holdes sammen med 29 andre Helsekost butikker i Danmark, Helsam og Økologisk Landsforening) hører vi meget gerne fra dig/jer. Vi har alle ugerne præsenteret ugens opskrift og sat et udvalg af de forskellige produkter frem til inspiration.
Hjemme hos Kathrine har klatkagerne af "den mættende grød" vundet stor glæde. Hendes tre børn vil bare ikke spise grød. På denne måde får de grød, uden at det vokser i munden på dem. En klat agavesirup på et par klatkager - det smager jo skønt. Selv for kræsne børn……….
Vi synes selv, vi har skaffet gode og skønne varer hjem til billigere penge til gavn for dig, som forbruger. Håber du tager vel imod det……..tag dig tid til at kigge rundt i butikken, udenfor på gaden og inde i cremeafdelingen.
Bla.
- Weleda Body wash - Citrus, Lavendel og Sandtorn til 69,- (normalpris 99,-) og Pomegranate til 89,- (normal pris 115,-)
(jeg ved ikke, om det falder i god jord hos Weleda - men de kan sagtens anbefaldes til hårvask også. Prøv dig frem, og se om dit hår synes om det)
- Lækre lækre mandler i vores Ren Kost vejselv poser, også kaldet Øøøøøø-varer. 1 kg til 129,95 (normal pris 149,95) Ja vi har et helt podie med alle vores Øøøøø-varer med tilbud i den kommende uge.
- God hverdags vin til 29,95. Ja en udmærket hverdags vin - ikke særlig kraftig.
Og til sidste til jer der har tørstet efter hele kaffe bønner fra Uganda (og derved også Solhjulet) De er endelig kommet tilbage på hylden. 500 g til 69,95.
Med ønsket om en rigtig dejlig søndag fra personalet i Ren Kost